Hvorfor fylder det så meget?

Hvorfor fylder det så meget?

ved Henny Stewart -
Antal besvarelser: 4
Moodle, altså. Min testinstallation fylder allerede 90 megabyte, og det endda før, der er noget som helst indhold i den. Den ligger på et webhotel, hvor jeg har 125 megabyte til rådighed, så jeg vil nærmest ikke turde begynde at fylde indhold på. Er det ikke det, man plejer at kalde bloatware? Jeg synes, at det er noget, der ikke taler til Moodle's fordel. Der er jo adskillige gratis CMS'er, der ikke fylder en brøkdel af det. Ganske vist har de så heller ikke så mange funktioner, men som jeg ser det i øjeblikket, er det også kun en brøkdel af Moodle's funktioner, som jeg nogensinde vil kunne få brug for.
I svar til Henny Stewart

Ang: Hvorfor fylder det så meget?

ved Jens Gammelgaard -
Billede af Translators
Moodle fylder i version 1.8x omkring 34 MB udpakket. Nogle af de tidligere versioner havde alle ca. 70 sprogs hjælpe og menufiler med, og derfor kunne det godt blive til en buttet sag smiler at have liggende på serveren.

Og ja - du kan godt få meget små cmsser til samme pris,- og har du ikke brug for egentlig e-learning; de interaktive og adaptive læringsveje, tracking, mv. som Moodle understøtter, kan et skift være en god idé.

Til Moodle bliver 125 MB hurtigt for lidt, hvis der også skal kunne afleveres opgaver fra dine kursister. Håber du har en nem mulighed for udvidelse.
I svar til Henny Stewart

Ang: Hvorfor fylder det så meget?

ved Kalle Nielsen -

Hvis du kun har 125 MB til rådighed på et webhotel...
Hvad er det dog for en udbyder? (1 GB burde efter min mening være minimum - det koster dem jo næsten ingenting)
Det der gør Moodle interessant for mig, det er nemlig lige omvendt, at det er født til at kunne opfylde næsten ethvert læringsbehov man kan forestille sig uden at man skal ud i en plugin-jungle. Om det installationsmæssigt fylder 100MB fra eller til er for mig helt uden betydning - det er brugeraktiviteten og brugernes upload af filer, som virkelig fylder.

I svar til Kalle Nielsen

Ang: Hvorfor fylder det så meget?

ved Henny Stewart -
Det er som sagt UnoEuro, der tilbyder 125 mb på deres billigste hotel. Til gengæld har de god oppetid, service og sidste nye MySql mv. Men humlen er vel nok, at man vanskeligt kan have en velfungerende Moodleinstallation på et discountwebhotel. Er der ikke det ene i vejen, er der det andet.
I svar til Henny Stewart

Ang: Hvorfor fylder det så meget?

ved Kalle Nielsen -
"Det er som sagt UnoEuro, der tilbyder 125 mb på deres billigste hotel. Til gengæld har de god oppetid, service og sidste nye MySql mv. Men humlen er vel nok, at man vanskeligt kan have en velfungerende Moodleinstallation på et discountwebhotel. Er der ikke det ene i vejen, er der det andet."

Det tror jeg er rigtigt. Og på den måde vil det være fint hvis vi på et erfaringsbaseret grundlag kan opbygge en liste over webhoteller, hvor interesserede personer/organisationer kan afprøve Moodle uden at evt. problemer skyldes for de fleste uigennemskuelige hosting-problematikker.

Jeg tror ikke, at vi kommer uden om pt, at folk selv skal installere og upgradere, men det er også nemt at lave en vejledning til.

Vi kunne starte hvidlisten af webhoteller med dansk afdeling med fx :
Danhost (ingen problemer indtil nu),
sandsynligvis servage.net (ser spændende ud, lad os få nogle erfaringer),
domain.direct (måske for de kyndige der kan sætte server op),

Og så skal vi have en liste over webhoteller/virksomheder/konsulenter der for en gennemskuelig pris påtager sig installation, upgradering, backup, drift, udvikling og support. Pt kender jeg kun Optimon, men det vil være i alles interesse, at hosting og support området bliver afdækket og dynamisk beskrevet. Man kan bruge rigtigt lang tid på at bakse med noget, som man faktisk ikke kan løse, enten pga. webhotel-problematik, eller fordi man ikke har system-kompetencerne.