Anvendelse af Blogs i Moodle

Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Dorte Nielsen -
Antal besvarelser: 5

Er der nogen, der har erfaring med anvendelse af bloggene i Moodle?

Jeg spørger af følgende grund: Mine studerende har været en enkelt dag i feltpraktik, hvor de skal lave en lille afrapportering.

Lige nu strømmer feltpraktikrapporterne ind i word-filer. Alle, jeg endnu har set, med karakter af dagbøger mere end af analyser.
Det fik mig til at tænke: Disse indlæg skal da ind i en blog, og vi har muligheden på moodle.
Mit primære sigte er, at de studerende skal se hinandens indlæg og gerne kommentere på dem.
Mit sekundære sigte er, at de skal prøve at oprette et bloginglæg.
Nu kommer spørgsmålet:
  • Skal jeg lave en feltpraktik-blog i mit navn, hvor alle laver (mindst) et indlæg med egen feltpraktik-rapport?
  • Eller skal jeg bede dem lægge feltpraktikken ind i deres egen blog?
  • Eller skal jeg bare skrotte blog-tanken og bruge et forum?  
Jeg har ikke brugt blog-funktionaliteten tidligere, og jeg vil jo gerne have den afprøvet, men er dette den rette lejlighed?
Det vigtige er, at de studerende ser hinandens indlæg og meget gerne forholder sig til dem og kommenterer på dem.
Jeg skal nok lige tilføje, at rapporterne fylder fra ½-3 sider (godt 6000 tegn) med en enkelt på 8 sider (15.300 tegn)
Hurtig hjælp er ønskelig, for timerne er i morgen. Rigtig ærgerligt, at jeg ikke fik idéen tidligere - men der kommer et år efter dette smiler
På forhånd tak
smiler /Dorte
 
I svar til Dorte Nielsen

Re: Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Bente Olsen -
Hej Dorte

Når "Det vigtige er, at de studerende ser hinandens indlæg og meget gerne forholder sig til dem og kommenterer på dem." skal du bruge forum - man kan ikke kommentere hinandens blogindlæg.

/Bente
I svar til Bente Olsen

Re: Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Bente Olsen -
Øv, jeg er jo en dag for sent på den - der stod desværre ikke moodle.org på mit skema i går ;-(
I svar til Bente Olsen

Re: Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Dorte Nielsen -

Kære Bente,

Jeg vendte det med Kalle i går, og han foreslog også forum, så det blev løsningen. Under alle omstændigheder er jeg meget glad for dit svar, for det bekræfter, at jeg har valgt den rette løsning. Det giver 'ro i sindet' smiler

Jeg lader hver studerende starte en 'diskussionstråd', hvor de i selve forumindlægget laver et kort resume og så vedhæfter rapporten som wordfil. Således kan hver enkelt rapport gøres til genstand for diskussion. Foreløbig giver jeg feed back - og håber, de studerende får mod til at byde ind på hinandens rapporter og diskutere erfaringer fra feltpraktik-dagen.

Tak igen - godt at vide, der er engageret liv derude smiler

Nordjyske solskinshilsener

Dorte

I svar til Dorte Nielsen

Ang: Re: Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Jens Gammelgaard -
Billede af Translators
Kære Dorte!

Forum genkender jeg også som et godt valg til din undervisningscyklus og for at supplere Bentes udmærkede indlæg, kan du også oprette et arkivforum, sådan at når din og dine studerendes bidrag og dine bedømmelser er givet,- flyttes indlægget over i arkivet. - Det kræver minimal ekstra arbejde og giver et skarpere overblik i forummets historik med opgaveaktiviteterne smiler

Århusianske solskinshilsner...

Jens
I svar til Jens Gammelgaard

Re: Ang: Re: Anvendelse af Blogs i Moodle

ved Dorte Nielsen -

Kære Jens,

1000 tak for tip om arkivforum, det skal ikke lades uforsøgt, jeg elsker gode idéer smile

Aalborgensiske dagen-går-på-held-hilsener

Dorte