Kræver moodle en server?

Ang: Kræver moodle en server?

ved Ian Semey -
Antal besvarelser: 0
Hejsa,

Jeg har med held installeret en moodle med server på en lokal pc, og kørt et kursus derfra. Pc'en havde kun et internt ip-nummer, men kunne godt ses af de pc'ere og mac'er som var i laboratoriet. Nu hjælper det dog at jeg efterhånden har gjort det et par gange, og har erfaring med hvordan man typisk placerer filer, hvor ting konfigureres osv. Men vejledningerne er rimeligt gode i dokumentationen. Du downloader en XAMPP-installation, som indeholder alt det, der skal til at køre moodle, dvs. php, apache, mysql, samt selve moodle. XAMMP indeholder et kontrolpanel hvormed du starter og stopper serveren.

Så det kan godt lade sig gøre. Men hvis installationen skal kunne bruges uden for lokalnettet kræves det at moodle-installationen er på en server som er synlig for omverdenen, og så skal man have noget viden om hvordan man sætter det op så det er forsvarligt sikkerhedsmæssigt, man skal holde det opdateret, osv. osv.

Det kan lades sig gøre at installere en hos et hosting-firma, men ofte ikke uden krumspring, og lidt viden om hvordan man sætter sådanne ting op. Den lokale installation på egen pc vil ofte gå lettere.

Jeg bruger en sådan XAMPP-installation til også at teste en typo3 og en mediawiki installation, så det kan være et meget fint værktøj.

Mvh. Ian