Ja, så er jeg her igen. Og måske skulle spørgsmålet have været sendt i et andet forum, men der var ikke lige nogen af dem, der matchede 100%
Jeg har i formiddag programmeret to nye spørgeskemaer til brug for vores studenter i.f.m. slutevaluering af kurserne. Det fungerer fint. Problemet er følgende. I forbindelse med min test af aktiviteten har jeg fået gemt adskillige udgaver af spørgeskemaet både som "template" og "public" og desværre i flere tilfælde under samme navn. Når jeg nu går ind i et kursus, vælger "Ny aktivitet" > Spørgeskema, så får jeg mulighed for at kopiere et eksisterende template eller public skema ind som udgangspunkt. Her er det så, at jeg har fået lavet problemer for mig selv ved at gemme flere versioner under samme navn. Mit spørgsmål er: Hvordan får jeg slettet de templates, som jeg ikke skal bruge? Når jeg går ind på forsiden under "Aktiviteter" > "Spørgeskemaer" så figurerer kun de spørgeskemaer, som er oprettet som public, mens jeg ikke kan se dem, der er oprettet som "templates"? Super, hvis en sidder med løsningen!
Og når jeg alligevel har gang i min spørgelyst. Jeg irriterer mig dagligt over, at genvejen Shift-Ctrl-højrepil IKKE markerer ordet til højre for markøren, som i Windows, men i stedet rykker hele afsnittet til højre. Er der nogen som helst (php-ukyndig) måde dette kan ændres på?
Bedste hilsner
Jens Bruun Kofoed
eDBI