August 2007 - om at skabe lokal aktivitet som vane-starter

August 2007 - om at skabe lokal aktivitet som vane-starter

ved Kalle Nielsen -
Antal besvarelser: 0
Projektet E-læringsplatforme til informationsvejledningRanders Bibliotek skal egentligt først starte op med udadvendt aktivitet sent i efteråret. Men da vi allerede har et projektsite med Moodle installeret på et eksternt webhotel, hvorfor så ikke teste hvad Moodle kan bruges til i andre sammenhænge?
Det er det officielle og legitime argument for at vi i Randers pt tester Moodle til bl.a.
1. Interne vejledninger
2. Funktionsbeskrivelser
3. System- og kompetencebeskrivelser
4. Projektrum for projekter med eksterne samarbejdspartnere
5. Kommunikationskanal og filbibliotek for studenterprojekter
6. Intern læringsrum for web 2.0 teknologier og relaterede støtteteknologier
7. Team-arbejdsrum
8. Arrangementsværktøj med Moodle database som tilmeldingsmodul.
9. Og så er vi naturligvis så småt startet på at tænke på det officielle fokus: Bibliotekskurser og informationsvejledning afviklet på elæringsplatform.

Hele personalet er tilmeldt, men det er nok de færreste der ved, hvad et moderne lms er. Vi er lige i slutningen af et internt web 2.0 lærings- og legeforløb - og at man er blevet tilmeldt og fået brugernavn og password til endnu et system / tjeneste, det lægger personalet knap nok mærke til i disse dage smiler

Men - og det er pointen i dette indledende nyhedsindlæg om Moodle i folkebibliotekerne - status er, at Randers Bibliotek har hele sit personale på en fungerende Moodle installation, og nye medarbejdere har dele af deres introduktionsmateriale liggende i Moodle og er blandt de mest aktive i systemet.
Vi vil i efteråret blive ved med at trække så megen daglig praksis ind på platformen som muligt, og det er det overskriften refererer til.

Moodle skal ud at arbejde for at blive den succes som systemet fortjener
- så PULL! - og vent med at pushe til aktiviteterne allerede lægger der og vanerne er etableret, så er der nemlig ingen der vil skifte tilbage til noget ringere smiler

I august - september vil projektgruppen på Randers Bibliotek prøve at få kortlagt cms- og lcms-brugen i danske folkebiblioteker, og få etableret et landsdækkende netværk af e-læringsinteresserede folkebibliotekarer. Men mere om det i næste månes nyheds-indlæg.