Anmodning om nyt forum

Anmodning om nyt forum

ved Kalle Nielsen -
Antal besvarelser: 6
Som nævnt i tråden om kommende fælles Moodle-projektansøgning, så har vi netop startet et Moodle-projekt (E-læringsplatforme til informationsvejledning) op i folkebiblioteksregi. Det betyder bl.a., at vi vil forsøge at finde kommende Moodlere rundt om i alle landets folkebiblioteker (gerne en i hver kommune).

Det vil være dejligt at kunne henvise til, at vi på det danske Moodle-forum har et forum på linje med de andre sektorer:

Så spørgsmålet er:
Er det muligt at få oprettet et sådant nyt forum, fx:
Moodle i (folke)bibliotekerne

Om ikke andet, så kan vi i hvert fald som en del af vores projekt holde jer orienteret om Moodle-udviklingen på (folke)biblioteksområdet på den måde. Men intentionen eller håbet er naturligvis, at det fænger hos nogle biblioteks-moodlere, så der måske kunne blive noget debat og faste nye medlemmer af dansk Moodle smiler
I svar til Kalle Nielsen

Re: Anmodning om nyt forum

ved Nicolai Winther-Nielsen -

God idé. Jeg har ikke lige tjekket det, men måske er flere af de nuværende diskussionsgrupper ikke særlig velbenyttet ... er der fx brug for noget om Moodle i Folkeskolen - måske er det kun i Norge, at det for alvor fungerer?

Så gad vide, om vi i forbindelse med en projektansøgning havde brug for følgende "fagsektioner"

  1. Moodle i bibliotekssekoren - som foreslået af Kalle
  2. Moodle i dansk og fremmedsprogsundervisningen - mit behov
  3. Moodle i IT og e-Læring - ?
  4. [...]?

Man kunne så arbejde inden for hvert af disse eller flere fora med at udarbejde en ansøgning på basis af personlige erfaringer og mål?

Nicolai

I svar til Nicolai Winther-Nielsen

Ang: Re: Anmodning om nyt forum

ved Kalle Nielsen -
Nicolai har ret i, at der er nogle af de eksisterende sektor-fora, hvor der er meget få indlæg. Jeg tror vi skal lade være med at nedlægge dem - idéen er jo god nok, og man ved aldrig hvornår der kommer nogle aktive mennesker.

Men jeg er glad for, at Nicolai synes, at det er en god idé. Det er jo Jens, der er facilitator på kurset, så jeg håber, at han lytter med smiler

I svar til Kalle Nielsen

Re: Anmodning om nyt forum

ved Dorte Nielsen -

Da der mig bekendt slet ikke er nogen danske biblioteker, der reelt benytter Moodle til e-learning, forkommer det mig lovlig tidligt at oprette et specialforum. Hvis alle sektioner laver deres eget forum (folkeskolen for sig, sprogcentrene for sig, højere læreanstalter for sig) fortynder vi diskussionerne ved at fora bliver alt for små i stedet for - som nu - at have den brede vidensdeling.

I dette forum har vi brug for at dele viden om Moodle og Moodles muligheder, selve det fagspecifikke indhold har vi alligevel ikke megen glæde af at dele.

Jeg vil meget gerne have, at vi bevarer dette forum samlet, fordi det er de 'tekniske' muligheder, vi har brug for at diskutere - og lære af hinandens erfaringer på tværs af fag.

Jeg vil i hvert fald meget gerne høre om, hvorledes folkeskolelærere (der har en professionel pædagogisk formidlings-uddannelse), benytter Moodle. Jeg vil gerne lære om, hvorledes gymnasierne benytter Moodle, fordi det er deres elever, der bliver mine studerende. Jeg har brug for at vide, hvorledes sprogcentrene udnytter Moodles muligheder. Jeg vil meget gerne vide, hvorledes folkebibliotekerne benytter Moodle (når de engang kommer i gang), fordi vi (næsten) alle er folkebiblioteks-brugere. Jeg vil meget gerne høre om, hvorledes forskningsbibliotekerne supporterer e-learning-systemer på de højere læreanstalter -  og hvorledes de højere læreanstalter benytter Moodle til undervisning og fjernundervisning.

Ingen kan eller skal forhindre folkebibliotekerne i at fraktionere. Men jeg synes det ville være trist for dette forum. Og det ville være synd for folkebibliotekerne, de har i den grad brug for at orientere sig mod omverdenen - og vidensdele med den smile

Jeg har været medlem af en del diskussionsfora, og når vi når 2.000-4.000 medlemmer (afhængigt af hvor aktive deltagerne er) begynder der at være brug for fraktionering. Indtil da er det efter min erfaring mere fordelagtigt at blive i ét forum - og lære af hinandens erfaringer. I øjeblikket bliver vi ikke overbebyrdet af indlæg i dette forum.

Og alle 'fraktioner' har jo mulighed for at lave egne diskussionstråde med overskrifter, der signifikant signalerer målgruppe. Så kan alle andre let beslutte, om de ønsker at følge med i disse tråde.

I et tværfagligt forum vil det være lettere at spotte mulighederne for et tværfagligt samarbejde - også i forhold til projekter og projektansøgninger.

I maj var jeg til et foredrag, hvor en fuldmægtig fra IT-f og telestyrelsen gjorde opmærksom på, at Videnskabsministeriet med de kommende projektmidler ikke ønskede at støtte miniprojekter, der ophørtte når projektmidlerne ophørte, men kun ønskede ansøgninger om 'mega-projekter'.

Mvh

Dorte Nielsen

I svar til Dorte Nielsen

Ang: Re: Anmodning om nyt forum

ved Kalle Nielsen -
Dorte misforstår:
Man splitter jo ikke noget ved, at der oprettes et forum for folkebibliotekssektoren i Moodle-kurset "Dansk" . Man kan jo abonnere på hele dynen af fora i kurset "Dansk" via mail.
Et forum (gentager: ikke et kursus, men et diskussionsforum) ville give os en mulighed for at holde "Dansk" orienteret om, hvordan udvikling og status er på folkebiblioteksområdet, og holde disse oplysninger og eventuelle debatter samlede. Diskussionsforummet 'Social forum' som dette indlæg er skrevet i, er jo fint til alt muligt andet. Men det er uegnet til at fastholde et sektor-overblik.

I svar til Kalle Nielsen

Ang: Anmodning om nyt forum

ved Jens Gammelgaard -
Billede af Translators
Hej,

Forummet er nu oprettet og denne tråd er kommet 'hjem'... smiler

Mvh
Jens
I svar til Jens Gammelgaard

Ang: Anmodning om nyt forum

ved Kalle Nielsen -

Hej Jens

Tak for forum og flytning.
Jeg skal sørge for, at der som minimum kommer et orienteringsindlæg først i hver måned om "Moodle i folkebibliotekerne" - fortolket i en lidt bred e-læringsramme smiler
/Kalle